Artikler

Her er et par artikler skrevet om mig

Artikel bragt i Maskinbladet okt. 2005. Af Anita Corpas, Foto Anita Corpas

11914_1_xljpg

Intet er umuligt på to hjul

Fynsk arving trodser handicap - nu er også fjerde generation til gods og slot professionel landmand


Hos 24-årige Anders Haustrup er der ingenting, der går - her kører det! Og den detalje, at den fynske arving til Ørnfeldt Gods og Ulriksholm Slot ved Kerteminde sidder i kørestol på grund af rygmarvsbrok, er ingen hindring. Som sine forældre, er Anders Haustrup faglært landmand - og nu også driftsleder.
ind- Jeg er født ind i et landbrug og holder meget af naturen, siger Anders Haustrup, som er fjerde generation, der skal overtage de fynske besiddelser.
- Interessen er kommet ind med modermælken, og mit første ord har sikkert været traktor, tilføjer han lattermildt.
Den muskuløse gæve gut er vild med at have fat i det praktiske arbejde ved faget, og han tog sin udannelse på normeret tid. Først på Gråsten Landbrugsskole i Sønderjylland efterfulgt af tre måneders praktik i en svinestald. Siden på Dalum Landbrugsskole ved Odense og ni måneder i praktik hos en fynsk planteavler.
- Især planteavl og markarbejde har min store interesse, siger Anders og fortæller, at han nemt håndterer erhvervets enorme maskiner - endda med stor begejstring. - Det kræver blot lidt smedearbejde at føre pedalerne op, så jeg kan betjene dem med hænderne. Men det koster ikke alverden.

Ingen pres

Endnu er godsejerinde Lisbet Haustrup langt fra pensionsalderen, så et generationsskifte ligger derfor stadig noget ude i horisonten, men Anders Haustrup er allerede nu meget inddraget i beslutninger omkring bedriften.
- Selvom mine forældre er lykkelige for min interesse for landbrug, er jeg aldrig blevet presset ind i erhvervet, siger han og forklarer, at han højst sandsynligt fortsætter sin uddannelse med at læse videre til agrarøkonom, fordi den fremtidige drift af godset formentlig bliver af en mere administrativ karakter.
- Jeg vil gerne være godt rustet, når jeg skal overtage gården, siger Anders beskedent, når han omtaler godsets 256 hektar, 63 hektar skov og slottet Ulriksholm, der venter hjemme.
Selvom bedriften i dag udelukkende omfatter planteavl, overvejer Anders Haustrup på sigt at udvide med enten søer eller slagtesvin.
- Det er ikke mere besværligt men selvfølgelig krævende at have slagtesvin, siger han og påpeger vigtigheden af flere indtægtskilder som modvægt til svingende kornpriser.

Kørestolen skræmmer

Anders Haustrup foregøgler ikke, at jobsøgningen efter sin uddannelse har været en ren dans på to hjul, selvom han overalt kun har mødt stor imødekommenhed og forståelse.
- Det var hårdt at søge job, vedgår Anders, der ellers har et pænt CV med mange referencer.
- Jeg sendte omkring 75 ansøgninger, både som breve og mails. Jeg mødte op personligt, og jeg henvendte mig telefonisk. Alligevel skræmmer kørestolen folk. Der var dog en, som ikke var nervøs, og i dag arbejder Anders hos gårdejer Lars Nobel på St. Ladegård ved Sorø på Sjælland. Her har man aldrig før haft en kørestolsbruger ansat, men der er vilje til, at det skal lykkedes og tilpas overskud til, at det ikke betyder så meget, om arbejdet tager fem minutter længere.
- Jeg passer primært de 660 søer i farestalden, siger Anders og forklarer, at det ikke er noget problem at komme rundt med kørestolen. Heller ikke i drægtighedsstalden med 140 søer i løsdrift.
Anders er ansat 37 timer med løntilskud, for selvom han yder 100 procent, udfylder han ikke en hel stilling.
- Jeg kan ikke vaske stald og er heller ikke med ved afhentning af slagtegrise, siger han og pointerer, at læsningen er så tempofyldt, at det er umuligt. Fremover vil han dog gerne arbejde mere i marken og drømmer om beskæftigelse på en gård med planteavl.
- Om fem år er jeg i hvert fald stadig inden for faget og er på en bedrift et eller andet sted i landet, siger han og tilføjer finurligt, at det ikke er utænkeligt, at han måske også vil være undervejs med at stifte familie.
- Ind imellem overvejer jeg da, om jeg kunne have valgt en lettere levevej, men så bliver min hjerne fuldkommen blank. Jeg skal simpelthen have jord under neglene, understreger Anders Haustrup efterfulgt af sit så charmerende smil.


Artikel bragt i Maskinbladet okt. 2005. Af Anita Corpas


Artikel bragt i DS-nyt nr. 4, 2002. Af Claus Gjedsig / Foto: Birgitte Rødkær

Kørestol ingen hindring


Anders Haustrup er født med rygmarvsbrok, men har altid vidst, at han ville være landmand. I dag ved han, at han vil skabe sig en fremtid som svineproducent.

- Det hører til personalegoderne, at katten varmer sædet på min kørestol op, siger Anders Haustrup, 20, med et varmt smil, da han kører ind i stalden hos sin arbejdsgiver, svineproducent Asger Møller Hansen i Mullerup på Østfyn. Her skal Anders have skiftet til den kørestol, han benytter, når han er på arbejde. Og så er det jo en fordel, at katten har varmet sædet for ham.
Anders er født med rygmarvsbrok og sidder i kørestol. Alligevel har det været en drøm fra drengeårene, at han vil skabe sig en fremtid som landmand. Men at hans store interesse er blevet svin, er lidt af en tilfældighed.
- Jeg kendte så at sige intet til svin og svineproduktion, da jeg startede på landbrugsskolen. Men jeg var heldig at komme i praktik på et svinebrug og er blevet så glad for dette arbejde, at jeg - når jeg senere skal etablere mig - regner med, at det bliver som svineproducent.
Anders har fået landmandslivet ind med modermælken. Han er søn af Lisbet Haustrup og Ole Stenderup på Ørnfeldt Gods ved Kerteminde. Og i øvrigt enearving til godset på 263 hektar agerjord og 63 hektar skov.

Planteavl

Lisbet Haustrup er opvokset på Ørnfeldt Gods, og i hendes barndom havde man både køer, grise og heste. I dag drives godset med planteavl og det var denne form for landbrug, der i første omgang tiltrak Anders, der efter 10. klasse tog højere handelseksamen.
- Når jeg tog HH var det først og fremmest for at få et bedre indblik i økonomi, siger han.
Anders fortæller, at han ikke har været ret meget med i arbejdet på Ørnfeldt Gods. For det første har man en del ansatte, og for det andet mener Anders, at hans forældre tidligere var meget beskyttende over for ham.
- Men de har hele tiden støttet mig i mine planer om at blive landmand. Også selv om jeg sidder i kørestol.
Rygmarvsbrok er et meget alvorligt handicap, men Anders mener, at han er "sluppet billigt". Han er "kun" lammet fra skinnebenene og nedefter.
- Jeg er afhængig af min kørestol, selv om den ikke er noget problem i mit daglige arbejde. Jeg har jo aldrig kendt til andet, siger han.

Praktik

Anders var i sin første praktik på en svinebesætning ved Otterup, men har også haft lejlighed til at arbejde med kreaturer.
- Men det er ikke rigtig mig, selv om jeg holder meget af at arbejde med dyr i det hele taget. Det er arbejdet med svin, jeg er fascineret af, siger Anders, der på Gråsten Landbrugsskole tog modul A og B samlet.
Der opstod imidlertid problemer, da Anders skulle finde en praktikplads. Han skrev en del ansøgninger, hvor han blandt andet også gjorde rede for, at han sad i kørestol.
- Det afskrækker mange. I alle tilfælde fik jeg det ene afslag efter det andet, og det var hårdt.
For Asger Møller Hansen var der dog ikke de store overvejelser.
- Jeg havde hørt om Anders gennem en af mine ansatte, som har været lærer for Anders i folkeskolen. Og jeg havde da også lidt bekymringer, om vi skulle til at gøre staldene handicapvenlige eller måske installere hjælperedskaber. Men det har ikke været tilfældet. Anders arbejder på lige fod med de andre og i det daglige mærker vi overhovedet ikke, at han er handicappet, siger Asger Møller Hansen, der i Mullerup driver en svinefarm med 500 årssøer plus opdræt.

Arbejdet

Anders er med i alt arbejdet i staldene efter en nærmere fastlagt plan.
- Arbejdet skal fungere. Derfor ved hver enkelt om morgenen, hvad han eller hun skal lave i løbet af dagen. Og jeg er med i det hele. Lige fra at kastrere til arbejdet i klimastalden og sortering, siger Anders, der færdes lige så hjemmevant i staldene som sine almindeligt gående kolleger. Han har da også en enkelt gang været alene om arbejdet i en weekend, men det tog han kun som en udfordring.
Ellers er Anders som alle andre unge. Han kan lide at arbejde, og der må gerne være lidt fart over feltet, når han har fri. Anders kan godt lide at tilbringe en del timer ved sin computer og tage en tur i byen med vennerne. Det er hans plan - når han om nogle år er færdiguddannet landmand - at læse videre til agrarøkonom og arbejde og få job som driftsleder.
- Og så kommer der jo et tidspunkt, hvor mine forældre "kalder mig hjem" for at overtage Ørnfeldt Gods. Det har hele tiden været meningen, og jeg glæder mig da også til selv at tage vore stalde i brug. De er i øvrigt i dag lejet ud til en svineproducent.
I dag tumler Anders dog med et stort problem, nemlig en praktikplads fra 1. april.
- Det skal være et sted, hvor jeg kan komme i marken, men desværre holder mange landmænd sig tilbage, nok, fordi jeg er handicappet. Men det er altså ingen hindring, siger Anders, der kan træffes på 65391011, hvis man har en ledig praktikplads.




Artikel bragt i Familie Journalen nr. 6 - 2007. Af Claus Gjedsig / Foto: Henrik Bjerg

Intet er umuligt på hjul

Anders Haustrup er født med rygmarvsbrok og sidder i kørestol. Han har altid vidst, at han ville være landmand, så han er godt rustet, når han skal overtage Ørnfeldt Gods og Ulriksholm Slot. Men det var mere end svært at få lærepladser. Anders er dog ikke typen, der giver op. Derfor kørte han ad alternative veje.

Det var efterhånden ved at blive trivielt for Anders. Når han fik svar på en ansøgning om et arbejde på et landbrug, var det hver gang negativt: ”Jeg takker for din ansøgning, men pladsen er besat til anden side”. ”De ved ikke, hvad de går glip af”, sagde Anders højt til sig selv for at få styrket sin selvtillid. Og selv om han havde sendt omkring 75 ansøgninger – og fået afslag – så havde Anders i sinde at nå sine mål: Han ville være landmand. Men nu havde han været uden arbejde i omkring et halvt år og var så småt begyndt at tænke i nye baner. – En dag sad jeg med en bog, hvor jeg læste om forskellige uddannelser. Måske var der noget andet, som lød interessant. Men da jeg nåede til ”landmand” var jeg ikke i tvivl. Jeg klappede bogen sammen og sagde til mig selv: ”Vil du arbejde som landmand, så kæmp videre”. Men vejen var brolagt med masser af problemer. Anders havde fine eksamensbeviser fra landbrusskolen og var klar over, hvorfor han fik afslag, når han søgte en plads: Nemlig på grund af sit handicap. For den 25-årige Anders Haustrup er der nemlig ingen ting, der går. Her kører det! Og den kendsgerning, at den fynske arving til Ørnfeldt Gods og Ulriksholm Slot ved Kerteminde sidder i kørestol på grund af rygmarvsbrok, skulle ikke være en hindring.

Endelig lykkedes det

– Intet er umuligt på to hjul. Allerhøjst en lille smule besværligt en gang imellem, siger Anders, der er 4. generation, som skal overtage de fynske besiddelser. I dag er Anders faglært landmand og nu også driftsleder. Men han mener, at der er rigtig meget, han stadig skal lære inden for landbrug. – Det er især planteavl og markarbejde, der har min store interesse, siger Anders, der nemt håndterer erhvervets enorme maskiner. Endda med stor begejstring. – Det kræver kun lidt smedearbejde at føre pedalerne op, så jeg kan betjene dem med hænderne. Men det koster ikke alverden, som han siger. Anders sendte sine ansøgninger enten som breve eller mails. Han mødte op personligt, og han henvendte sig telefonisk. Alligevel skræmte kørestolen folk. – Jeg er typen, der ikke giver op, men det var nedslående at få det ene afslag efter det andet, fortæller Anders, der blev opfordret til at lave en folder, en hjemmeside og en videosekvens på en cd om sig selv. Det kunne måske bane vejen for et videre liv inden for landbruget. Planen var at sende materialet de til 300 største gårde i Danmark. Og det begyndte Anders så med. En aften i begyndelsen af januar 2005 ringede telefonen på Ørnfeldt Gods. Det var Anders’ mor, Lisbet, der tog den. Anders kunne høre, at hun talte med en af de landmand, han havde sendt en ansøgning til. Og var sikker på, at det blot var endnu et afslag. Men det var det ikke.

Et mål nået

Gårdejer Lars Nobel på St. Ladegård ved Sorø havde ikke tidligere haft en kørestolsbruger ansat, men kunne godt lide den måde, Anders markedsførte sig selv på. Og kvalifikationerne var der ingen problemer med. – Få dage senere var jeg ansat. Jeg havde nået et af mine mål, fortæller Anders, som i begyndelsen af det nye år begynder nyt job på Hveringe Gods. Her skal han dels være på kontoret, dels med i arbejdet ude. – På godset havde driftsleder Rune Egendal set min profil på jobstafetten.dk, og vi fik hurtigt en aftale på plads, siger den muskuløse og gæve fynbo, der har overbevist ikke bare sig selv, men også sine omgivelser om, at det kan betale sig at kæmpe for sine drømme og mål, selv om man er født med et handicap. Endnu er godsejer Lisbet Haustrup langt fra pensionsalderen, så et generationsskifte ligger noget ude i horisonten. Men Anders er allerede nu inddraget i beslutninger omkring bedriften. – Det er min plan, at jeg om et par år vil studere videre til agrarøkonom, fordi den fremtidige drift i godset formentlig bliver af mere administrativ karakter. Og jeg vil være godt rustet, når jeg overtager gården, siger Anders beskedent, når han omtaler godsets 256 hektar ager, 63 hektar skov og slottet Ulriksholm. Selv om driften i dag udelukkende omfatter planteavl, overvejer Anders på sigt at udvide med enten søer eller slagtesvin. – Nu glæder jeg mig i første omgang til at prøve kræfter på mit nye job. Det er jo aldrig for sent at lære noget nyt, siger den gæve gut med det imponerende gåpåmod.